Prag – alt om den gyldne stad

I Prag møder man østeuropæisk historie og tjekkisk kultur, og det hele skyldes ned med lokal øl. På rejse rundt i Prags gader, kan man få en smag af storbyferie i den gyldne stad. Prags centrum er en hyggelig labyrint af brustenbelagte gader. I midten finder man den gamle rådhusplads, hvor det astronomiske ur hver time samler stimer af turister, som betragter de tolv apostle, der titter frem, når uret slår helt.

 

Når forestillingen er forbi, kan man slå sig ned på en af de lokale cafeer og nyde en iskold tjekkisk pilsner. Herfra kan man nemt gå til Prags varemærke – Karls bro. Berør en af de prægtige statuer, som tegn på held og lykke, og kryds broen i menneskemylderet. Man kan også gøre et stop midt på Karls broen og nye udsigten over floden Moldau. Få hundrede meter fra broen, finder man musikeren John Lennons mindevæg, hvor ordene ’’all you need is love’’ står skrevet. I dag er væggen en af Prags seværdigheder.

 

Oplev kulturen

Hvis man bliver træt i benene, kan man hoppe på metroen, og køre mod Prags borg, som er et symbol på det gamle Prag. Her kan man opleve vagtskifte klokken 12, inden man kan tage videre til det moderne TV-tårn. Der er mulighed for at nyde udsigten over Prag fra udsigtsplatformen. Er man mere til moderne arkitektur, kan man tage en tur forbi det dansende hus, Ginger og Fred.

 

Syd for Prags centrum er der historiske oplevelser for de voksne. Her kan man blandt andet finde Sankt Peter og Paul kirken og en æresgravplads for store personligheder. Man kan med fordel gå en afslappende tur og kigge på de mange gravsten.

 

I Prag er der masser muligheder for at købe traditionelt tjekkisk håndværk med hjem, hvor magnetdukkerne er et festligt indslag i gadebilledet. Disse dukkebutikker ligger side om side med glasbutikker og krystaller.

 

Her skal man bo

Når man skal på storbyferie til Prag, kan det være en fordel at bo i centrum af Prag – omkring den gamle bydel. Her kan man finde et væld af små hyggelige hoteller, og man bor i gåafstand til de fleste af Prags seværdigheder.