Guide til Marrakesh

Hvis man drømmer om smuk arkitektur og en lille snært af forår, kan man tage på en lille tur til Marrakesh i Marokko. Det er en skøn by, som helt klart er et besøg værd. Her følger en guide, så man ikke er i tvivl om det mindste, når man skal bestille sin ferie.
Det tager kun fire timer at komme til fra Københavns lufthavn, og man kan ofte finde billige flybilletter dertil. Derfor kan man både besøge byen i en forlænget weekend, men man kan også sagtens få en uge eller to til at gå der.

 

Her skal man bo

Når man vil bestille en rejse til Marrakesh, anbefales det, at man bruger tid på at finde et dejligt Riad ind i den gamle bydel, Medianen. Det er en form for bed and breakfast, hvor man får følelsen af, at man bor hos nogle af de lokale og bliver inviteret ind i deres hus. På hvert gadehjørne kan man opleve små døre, der gemmer på de mest fantastiske huse, haver og med skønne udsigter. Når man bor i centrum, kan man opleve byen kaotiske og larmende liv, hvor mange køretøjer og mennesker præger de smalle gader.

 

Det skal man se

Der findes mange ting, som er værd at se i Marrakesh. Udover kulturen, som hele tiden giver en nye udtryk, findes der forskellige områder og attraktioner, som man kan besøge. Blandt andet kan man opleve La Place, som er en central plads med fest og farver i den gamle bydel. Pladsen hedder egentlig Place Jemaa el Fna, og man kan opleve en fantastisk stemning og fest, som virkelig tager fart, når mørket falder på. Der er både slangetæmmere, aber i børnetøj, falke, ugler og forskellige boder.

 

I Souk’en handles der med alt fra madvarer til lædervarer og antikke tæpper. Der er så meget der frister, at man kan blive bekymret for, om man kan have det hele hjem i kufferten. Det er ægte marokkansk stemning.